Salme
119,103-106:
Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand, derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Jeg har svoret, og det står jeg ved,
at jeg vil holde dine retfærdige bud.
STORE OG SMÅ SYNDER
Hvis vi uden kikkert kigger op på månen når der er fuldmåne, så kan vi godt se at der er mørke og lyse områder, men vi kan ikke se højdeforskelle, for højdeforskellene er så små i forhold til afstanden vi ser dem på at vi ikke kan skelne dem. De astronauter der har besøgt månen kunne dog sagtens skelne mellem højdedragenes højde.
Det er lidt det samme med synd:
Vi mennesker har en tildens til at graduere synd i store og små synder. Mange vil sige at Hitler og hans kumpaners mishandling af jøderne og andre er en meget større synd end Luthers, der jo med sine taler og skrifter inspirerede de tyske nazister til at udføre disse skændselsgerninger (dem, imod jøderne), eller synden der ligger i at begære en anden end sin ægtefælle.
Det er dog sådan at den, der skal dømme disse ”mindre” synder er Gud, og Han dømmer dem ud fra sit eget ståsted, som er absolut og fuldkommen retfærdighed/syndfrihed. I det perspektiv er Hitlers synder og ”almindelige synder” ikke til at skelne fra hinanden. Synd er synd, og syndens løn er evig død.
Skal vi alligevel forsøge at graduere synd, så ved vi jo at når Jesus sagde ”sandelig sandelig” så var det Han sagde derefter af særlig stor vigtighed, eller jo oftereGud gentager noget jo vigtigere er det. Hvis man på hebræisk skal sige at det regner kraftigt, så siger man regn regn, eller hvis det er meget varmt siger man varmt varmt (Altså gentager).
Der er ingen synd, som Gud i sit ord gentagende advarer så ofte og omfattende imod, som det at forkynde en anderledes gud (altså vranglære). Jeg tør derfor godt påstå at den synd Gud takserer hårdest er vranglære, for vranglære fører Hans dyrebare børn, som Han har købt med sit eget blod ud i fortabelse, og vranglære (stor eller lille) er vranglære basta!
Tendensen med at sige at visse former for vranglære ikke er så væsentlige, som andre, er bedrag. Man bedrager både sig selv og andre ved at sige således, og pådrager sig derfor et stort ansvar. Bibelen siger det således i Jak. 3,1: Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom.