Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand, derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Jeg har svoret, og det står jeg ved at jeg vil holde dine retfærdige bud.
Jeg har valgt billedteksten fra Salme 119,103-106, som det gennemgående tema her på hjemmesiden for at understrege at det bør være fundamentet for alle kristnes levevis og tænkemåde. Det må være det, der styrer vort liv, og det må være i det lys vi betragter verden omkring os. Jo. Det ER en radikal og umoderne tanke, men hvis Jesus ikke var en løgner,
så står vi os bedst ved at tænke således.
Nøglerne til himmeriget
Artiklen her er en fortsættes til min artikel ”Hvad er frelsende tro?”
Vi læser i Matt. 16,13-19:Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«
Den danske oversættelse her er misvisende og præget af katolsk tankegang, for Jesus talte på én gang til alle disciplene, og da Jesus sagde noget til Peter om nøglerne til Himmelen, da talte Han i flertalsform. Det Jesus sagde var at Han ville give nøglerne til Himmelen til disciplene som helhed (ikke bare til Peter). Jesus sagde i Johs. 14, 25-26: Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.
Apostlene kunne skrive Det Nye Testamente fordi Helligånden lærte dem om alt og mindede dem om alt det Jesus havde lært dem, og på den måde gav Ånden dem nøglerne til Himmeriget, og nu kommer vi så til hvad disse nøgler er:
Jo se her hvad Jesus sagde til de skriftkloge i Luk. 11,52:Ve jer, I lovkyndige! I har taget kundskabens nøgle. Selv er I ikke gået ind, og dem, der ville ind, har I hindret i det.«
Kundskabens nøgle er altså nøglen til forståelse af Guds ord! Vi læser i Hos. 4,6:Det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab. Fordi du har forkastet kundskaben, forkaster jeg dig som min præst; fordi du glemmer din Guds belæring, glemmer jeg også dine sønner.
Guds belæring er Hans åbenbarede ord, og de lovkyndige havde forståelsen af at udlægge Guds ord ret, og det var det, der var nøglen (kundskabens nøgle). Jesus gav den nøgle til apostlene. Det gjorde Han ved at sende Helligånden til dem for at lære dem alt, og minde dem om alt det Han havde lært dem
2. Korinth. 5,5 siger at enhver, der er født på ny har fået Helligånden, som pant, så enhver, der er født på ny har en vejleder/underviser boende i sig, så den forståelse Gud ønsker vi skal have har ethvert genfødt menneske fuld adgang til. Spørgsmålet er så bare om det menneske elsker Gud nok til at bruge den nødvendige tid og energi på at studere Bibelen. Desuden har præster og andre, der vælger at gå ind i gerningen med at undervise et kæmpe ansvar for at uddanne Guds folk. Jakobs brev fortæller at den slags mennesker vil blive dømt hårdere end andre, hvilket er et udtryk for deres store ansvar for at udlægge Guds ord ret.
Og så til sidst: Hvad med klippen, som Kirken skal bygges på?
Selv om dette efterhånden er blevet en længere omgang, se så Jacob Prasch undervise om dette ved at klikke her.