Er man en efterfølger af Luthers lære, så er man lutheraner. Er man en efterfølger af Kristi lære alene (Bibelen (Guds ord)), så er man en kristen.

Man bliver ikke frelst bare fordi man er tro lutheraner. Hvad mener jeg med det? jo Bibelen kalder Jesus for Messias (den salvede) og det græske ord  for ”den salvede” er Kristus, og den eneste mellemmand imellem mennesker og Gud er mennesket Kristus,

det kan vi se i 1. Tim. 2,5: For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus,  

og så er der da også John. 14,6:Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.  og Jesus sagde derudover i Matt 23,10:I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus.

Det er i orden at lytte til en dygtig gudbenådet bibeltolker, og tage ved lære af ham, men vi må aldrig nogensinde sluge det en sådan person siger "råt for usødet". Vi skal altid gøre, som jøderne i Berøa gjorde  når de havde lyttet til Paulus, for Bibelen roser dem for deres handlemåde: Ap. Ger. 17,10-11:Straks samme nat sendte brødrene Paulus og Silas til Berøa, og da de var ankommet, gik de hen i jødernes synagoge.   Disse jøder var mere imøde-kommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan.

Når vi lytter til en undervisning skal vi granske skrifterne og tjekke om det vi har fået undervist er sandt,  for ’en skal være vores lærer: Guds ord (Bibelen) som jo ifølge Johannesevangeliet  er Kristus. Om vi følger sandheden er vores eget ansvar! Når vi engang kommer til at møde Jesus som dommer, og det viser sig at vi har fulgt en anderledes Jesus,  end den sande Jesus, så hjælper det os ikke at give skylden på en af vores undervisere, selv om de rigtigt nok vil blive sendt i helvede for at have vildledt folk med vranglære. 2. Kor. 11,3-4:men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus.  I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en

anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.

For det meste betegnes farisæernes problem, som værende selvtilfredshed eller selvretfærdighed, men nej, deres egentlige problem forklarer Jesus i Matt. 15,8-9:Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.«.

Det at de blandede menneskelære ind i Guds ord var deres kerneproblem, og derfor sagde Jesus sådan til dem i Matt. 23,15:Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv.

Ikke alene gjorde deres menneskelære dem fortjent til helvede, men de gjorde ved deres undervisning andre dobbelt så fortjent til helvede, som de selv var . Derfor skal vi være årvågne og bibelstuderende, når vi lytter til undervisning, så vi ikke bliver forledt til at følge en anderledes Jesus end den Jesus, der er defineret ved Bibelens sunde lære, for Paulus advarede korinterne (og os) i 2. Kor. 13,5:Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.

Du må spørge dig selv: Er min lærer Augustin, paven, Luther eller en helt anden, eller er det Kristus? Ansvaret er dit eget, og om dit evige opholdssted bliver Guds rige, eller helvede afhænger af hvilken lærer du følger. Kun hvis du vælger Kristus, som din suveræne lærer er du sikret Guds rige. Det er dit ansvar både over for dig selv, og dine nærmeste at efterprøve om dem du lytter til forkynder den sunde lære, der beskriver den sande Jesus. De proselytter farisæerne fik overbevist ved deres forkyndelse er i helvede i dag, og det er farisæerne også, og begge fordi de enten fulgte eller forkyndte en lære, der var en blanding af Guds ord og menneskelære. Du vil nok synes at min tale er hård, men jeg gør blot det at citere Guds ord, så det er faktisk Guds ord, der er hård. Men samtidig med at Guds ord er hård så er nåden også at finde i Guds ord. Begge sider (hårdheden og nåden) finder du i en undervisning du kan se ved at klikke her.

EFTERTANKE:

Jeg vil tro at nogle af mine lutheranske venner vil føle sig ”stødt på manchetten” over titlen på denne artikel, for skriver jeg at man ikke kan være lutheraner og bibeltro kristen på samme tid?

dels vil jeg sige at når jeg bliver spurgt "hvad er du?" (menende hvilken slags kristen er du, er du lutheraner, pinse, apostoler eller hvad?), så svarer jeg gerne: "Jeg er en, der tror at Jesus er sandheden" Dels vil jeg skrive noget om hvad Luther og lutherske teologer har sagt og gjort og noget om hvad den lutherske kirke har gjort igennem tiden, og så vil jeg lade dig selv tage stilling til om du har lyst til at sætte etiketten lutheraner på dig selv.  Først vil jeg dog forklare mit bibelsyn: Det er at Bibelen er skrevet af syndige mennesker, og kanoniseret af syndige mennesker, men jeg er overbevist om at Gud har fuld kontrol over hvad der blev skrevet i Bibelens bøger på originalsprogene og hvilke bøger, der blev kanoniseret.

Jeg kan sammenligne det lidt med Jesus, som både var 100 % menneske og 100 % Gud den almægtige. På samme måde er Bibelen på originalsprogene100 % forfatternes ord, og 100 % Guds ord. Når man læser Bibelen er det godt at være opmærksom på at den oprindeligt ikke var opdelt i kapitler og vers, hvilket den først blev i begyndelsen af det 13. århundrede, og jeg tror at den rækkefølge Bibelens bøger er placeret i er fuldt ud bestemt af Gud, så Bibelen (Guds eviggyldige tale til sine børn) siger som noget af det allersidste: Åb. 22,18-19:Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog,  og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

Nogle vil sikkert sige at dette gælder specifikt for Johannesåbenbaringen, men jeg tror nu at det gælder for hele Bibelen.

Og så nu til Luther og den lutherske kirke:

På trods af Guds ords advarsel imod at lægge til og trække fra i Guds ord, så sorterede Luther i hvilke dele af Det Nye Testamente han kunne acceptere:

Da han oversatte Jakobs brev til tysk skrev han om dette brev at det ikke burde have været med i Bibelen. Det gjorde han fordi han ikke forstod at skelne imellem lovgerninger og gode gerninger, og ydermere da han ikke kunne forstå Johannes Åbenbaringen, så sagde han at den ikke er værd at læse, selv om den som den eneste bog i Bibelen siger om sig selv at der er velsignelse ved at læse den. Og så nedtonede han betydningen af Romerbrevets kapitel 9-11 ved at sige at de bare er en parentes, og for øvrigt overtog han direkte den katolske kirkes udgave af de ti bud, hvor det andet bud om at vi ikke må lave os gudebilleder er slettet, og man har så  delt det 10. bud  om at vi ikke må begære noget der tilhører vores næste i to, for stadig på den måde at have 10 bud.

 Ud over dette, så skrev og sagde han ting om jøderne som Hitler citerede ordret i sin bog ”Mein Kampf”, som blev væsentlige argumenter for holocaust, og 14 tyske lutherske biskopper støttede Hitler i hans jødeforfølgelse. Det på trods af hvad Gud sagde til Abraham i 2. Mos. 12,3: Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes.«

og i Obedias 8- 18:Ja, på den dag, siger Herren, vil jeg tilintetgøre de vise i Edom og forstandigheden i Esaus bjergland. Der bliver ingen forstand tilbage.  Dine helte, Teman, gribes af rædsel, så alle i Esaus bjergland udryddes.  For mord og vold mod din broder Jakob skal du dækkes af skam og udryddes for evigt.  Den dag du stod på afstand, mens fremmede førte hans rigdom bort, og udlændinge gik ind ad hans porte og kastede lod om Jerusalem, da var du selv som en af dem.  Se ikke med skadefryd på din broder på hans skæbnedag. Glæd dig ikke over judæerne på deres undergangs dag. Spær ikke munden hånligt op på nødens dag.  Gå ikke ind ad mit folks port på dets ulykkes dag.  Se heller ikke med skadefryd på elendigheden på dets ulykkes dag. Ræk ikke hånden ud efter dets rigdom på dets ulykkes dag.  Stil dig ikke ved korsvejene for at udrydde dets flygtninge, udlevér ikke de undslupne på nødens dag!  Herrens dag er nær, den kommer over alle folkene. Som du har gjort, skal der gøres mod dig, din gerning skal ramme dig selv.  Som I har drukket på mit hellige bjerg, skal alle folkene drikke uden ophør; de skal drikke og fylde i sig og blive, som havde de aldrig været til.  Men på Zions bjerg skal der være redning, det skal være et helligt sted, og Jakobs hus skal tage sin ejendom i besiddelse.  Så skal Jakobs hus blive til ild, Josefs hus til en flamme, og Esaus hus skal blive til strå; de skal antænde det og fortære det. Af Esaus hus skal ingen undslippe. Herren har talt.

Luther skrev blandt andet at det tyske folk havde svigtet ved ikke at dræbe jøderne, og mange andre forfærdelige ting skrev og sagde han, som jeg ikke vil bruge plads på her, du kan selv læse hans bog ”om jøderne og deres løgne”

Efter anden verdenskrig blev der i Moskva fundet et kartotek med ca. 100.000 breve skrevet til Hitler fra tyske privatfolk og organisationer. Heriblandt et brev skrevet i  1943 af de tyske evangeliske kirker, som de lutherske kirker må have udgjort langt størsteparten af. I det brev lovpriste de Hitler for hans indsats for at bevare den tyske civilisation! Kan du, der læser dette ikke være enig med mig i at man bør foretrække at søge sit læremæssige grundlag hos Jesus (Bibelen) alene, frem for hos Luther og luthersk tradition? Om de, der ivrigt følger Luthers lære er kristne vil jeg lade Gud om at afgøre, men Guds ord siger således i Åb. 18,4: Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige: Drag ud fra hende, mit folk,  for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager. Jeg har altid tænkt på dette skriftsted som en opfordring til katolikker, som bliver omvendt om at forlade den katolske kirke som jo i katolsk terminologi omtales som vor moder (Gud, som fader og kirken som moder ), men spørgsmålet er om Gud ikke i det hele taget opfordrer sine børn til at drage ud fra kirker, der forkynder falskt?

OG SÅTIL SIDST:

Du kan se Jacob Prasch undervise om Luther ved at klikke her.