OM AT SØGE GUD

OM AT SØGE GUD


Jeg har ofte sagt: ” Gud skabte mennesket i sit eget billede, og lige siden da har mennesker skabt gud i deres eget billede.


På baggrund af denne indledning vil jeg gerne dele nogle tanker:

Jeg har fra tid til anden mødt påstanden: ”der står at den, der søger skal finde, så hvis jeg søger gud vil jeg helt sikkert finde ham”.


Der er så det ved det at Rom. 3,11-12 siger:   Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud.  De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste.


Og Jesus siger i Joh. 6,44:  Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.


Hvem drager Gud så?

Jo vi læser i 1. Peters brev 1,1-2:   Fra Peter, Jesu Kristi apostel. Til de udvalgte, der bor spredt som fremmede blandt andre folkeslag, i Pontus, Galatien, Kappadokien, provinsen Asien og Bitynien, og som efter Gud Faders forudviden ved Åndens helligelse er udvalgt til at vise lydighed og blive bestænket med Jesu Kristi blod.


Bibelens klare budskab er altså at ingen af sig selv søger Gud, og at det kun er dem, Gud drager, der kommer til Jesus, som jo er den eneste vej til Gud.

Er det ikke lidt uretfærdigt imod dem, der går fortabt, som  aldrig har hørt navnet Jesus? Nej det er ikke! De går nemlig ikke fortabt fordi de ikke har hørt om Jesus, men fordi de i virkeligheden lever i synd og oprør imod Gud, og derfor fortjener fortabelsen, Det er dem, der hører om Jesus, og vælger at følge Ham, der får noget de ikke fortjener: Frelsen!

   Gud kalder nemlig ifølge sin forudviden, for Gud kender hvert menneskes hjerte og ved hvem der vil reagere med et ”ja, her er jeg Herre”. Det fortæller ovenstående citat fra 1. Peters brev os.

    Dem Peter skriver til er udvalgt ifølge Guds forudviden (forudviden om, hvordan de ville reagere på Hans kald), men selvfølgelig er det enhver troendes opgave utrætteligt at forkynde evangeliet for dem, der ikke kender Ham.  Danmark er fyldt af etniske danskere, som i realiteten ikke ved hvem Jesus er, og derudover invaderes vi af immigranter, som slet intet ved. S der er altså masser at tage fat på!


Men hvad så med alle dem rundt om i verden, som søger gud på alle mulige måder (transcendental meditation, kontemplativ bøn, osv. osv.)?

Jo, der er mange der søger en gud, men de er faktisk ikke indstillet på at finde den ene sande Gud. De søger en gud i deres eget billede. En, der tilfredsstiller deres kødelige natur! Eller sagt på en anden måde:

   Hvis et bymenneske, som har hørt om ræve ude i naturen, men aldrig har set et billede af en ræv, går ud og leder i naturen efter en ræv, og går derud med et billede af en hugorm i tankerne, så opdager vedkommende ikke ræven selv om de så passerer hinanden på en skovsti, men måske finder han en hugormen.

Søger man en gud i sit eget billede, så finder man ham sikkert, for det religiøse marked tilbyder masser af den slags guder, men på den måde finder man ikke Gud (med stort G).


Jeg vil lige slutte med Jesu lignelse om vingården fra Matt. 20: For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård.   Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til.   De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme.   Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen?   De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård.  Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første.   Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar.  Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar.   Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren   og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede.   Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar?  Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig.   Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?   Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«


Guds ide om retfærdighed er ikke den samme, som den, der hersker hos de danske fagforeninger, eller i rødstrømpebevægelsen.

Det kan vi acceptere , eller lade være. Gud er ligeglad!

For det kommer til at "spille efter Hans pibe”, og når det hele er overstået, så vil ingen med rette kunne anklage Ham.

it råd er:

Søg Gud i Bibelen,

og benyt dig af eksegese (at trække det ud af teksten, som forfatteren har lagt i den)

og endelig ikke af eisegese (at lægge sine egne tanker ind i teksten)


sluttanker.

nogle vil alligevel nok hævde at det er uretfærdigt at nogle mennesker møder evangeliet, og på den måde får mulighed for at tage imod jesus, som frelser, og andre dør uden nogensinde at have hørt om ham,

   men her vil jeg så citere Rom. 1, 18-21:  For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed.  Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem.  For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning.  For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte.     

   folk over hele jorden har altid inderst inde vidst at Gud er til, men de har alligevel valgt at dyrke sig selv og andre afguder. At det er tilfældet belyses ret godt af den amerikanske missionær Paris Raidhea i hans berømte tale "10 shekel and a shirt", som jeg har sat ind under teksten her ( du kan bladre i den ved at bruge scrollehjulet på musen).