HVAD ER FRELSENDE TRO?

fordi det ikke har kundskab. Fordi du har forkastet kundskaben, forkaster jeg dig som min præst; fordi du glemmer din Guds belæring, glemmer jeg også dine sønner.

 Kærlighed til Jesus er kærlighed til Guds ord, og det/den man elsker vil man gerne bruge tid på/sammen med. Gud kigger ikke på din forstand for at bedømme din tro, nej Han kigger på dit hjerte, og det Han leder efter er om du af hjertet ønsker at være grundfæstet i sandheden. Han ser ikke efter om du har gennemskuet hver enkelt detalje i Bibelens budskab, men om du har en længsel efter helt at forstå det Han siger, og har du det, så har Han givet følgende løfte i Jak. 1,5-6: Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den.  Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden.

Hvis du synes Guds ord er svær at forstå, så læs det alligevel og bed samtidig Gud om hjælp til at forstå det du læser, og så vil Han rundhåndet og uden bebrejdelser give dig visdom, indsigt  og klarsyn, og det vil Han gøre uanset hvilke IQ du har eller hvilket   uddannelsesniveau du har opnået, det eneste du egentlig behøver er at du skal være i stand til at læse det sprog du kan få fat i en Bibel på, selv om ikke alle Bibeloversættelser er lige gode. Gud er stor nok til at vise dig sandheden selv igennem en uperfekt bibeloversættelse.

I det hele taget: Hvordan kan man påstå at tro på Jesus, som siger ”Den der holder fast ved mit ord skal i al evighed ikke se døden” og så have et overfladisk forhold til Hans ord? Som jo ikke bare er de ord Han er citeret for at have sagt medens Han vandrede iblandt os, men som er Bibelen fra 1. Mosebog kapitel 1 vers 1 til Johannes Åbenbaringen kapitel 22, vers 21.

Enhver, der ved tro og omvendelse  har fået Helligånden som pant, og som i tro læser Bibelen i søgen efter visdom vil (det lover Gud), få visdom til at forstå hvem der forkynder falsk lære, og hvem der forkynder sand lære, så en sådan person vil kunne bedømme ret og se hvad der er sandt, og hvad der er løgn. Altså hvad der er af Gud, og hvad der er af Satan.

Artiklen her er allerede ved at være ret lang, men jeg bliver nødt til lige at påpege endnu en ting, som understreger vigtigheden at tage Gud på ordet, nemlig  Abrahams tro: Gal. 3,6: Det er som med Abraham: »Han troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.«

Gud sagde en gang til Abraham: Jeg vil gøre dig far til mange folkeslag. Hvis du kan tælle stjernerne, så vil du også kunne tælle dine efterkommere. Men da hans kone Sara var blevet 100 år gammel, og han selv var en gammel mand havde de endnu ikke fået børn, og  i hvert fald Sara troede ikke længere på Guds løfte om at de to skulle få efterkommere, så hun lokkede Abraham til at få et barn med hendes tjenestepige. Det blev til sønnen Ismael, og Abraham foreslog Gud at Ismael så kunne blive den igennem hvem han skulle blive far til et stort folk, men Gud svarede ”nej Sara skal føde jer en søn” (Isak),  ”han er den, der skal blive far til et stort folk (jøderne), som jeg vil velsigne verden igennem” (derved at Jesus er jøde og efterkommer efter Isak). Men så satte Gud Abrahams tro på prøve, og brugte denne prøve, til at være et billede på noget Gud senere ville gøre imod sig selv:

Gud sagde til Abraham i 1. Mos. 22,2: »Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.«

Morija-landet er det sted, hvor Jerusalem ligger, og der er god grund til at antage at det bjerg hvor Abraham skulle ofre Isak er det sted der senere kom til at hedde Golgata,  hvor Jesus blev korsfæstet for derefter at opholde sig 3 dage i dødsriget inden sin genopstandelse. Det tog Abraham 3 dage at vandre til det bjerg Gud anviste ham, så på en måde måtte Abraham leve i 3 dage med tanken om at Isak var død, som et billede på at Gud måtte se sin søn i dødsriget i 3 dage.  Abraham tvivlede dog ikke på Guds løfte om at Han igennem Isak ville gøre Abraham til far for et stort folk, hvorigennem han ville blive en velsignelse for nationerne. Det kan vi se af hvad der skete, da Isak og Abraham og medhjælperne nåede frem i nærheden af  bjerget  hvor Isak skulle ofres. 1. Mos. 4-5:To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne,  og han sagde til karlene: »Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer.«

Abraham troede at Gud ville vække Isak til live efter ofringen. Derfor kunne han sige til karlene: ”Vi kommer tilbage til jer” Denne absolutte tillid til det Gud havde sagt blev regnet ham til retfærdighed, og det er sådan en tillid til Guds ord Jesus havde i tankerne i det Han sagde i Johs. 3,16! Det er altså tillid til Guds ord, der frelser, og selv om Jesu stedfortrædende død på korset, hvor Han betalte syndens pris  er årsag til at Gud  kan give os Jesu retfærdighed i bytte for at vi giver Ham vores synd, så er tro på at Jesus døde og opstod for at frelse os ikke i sig selv en frelsende tro. Der er rigeligt med eksempler på menigheder og præster, der tror og prædiker dette, men som fuldstændig og aldeles forvrænger store dele af Guds ord, som det er givet os i Bibelens grundtekster. Til sådanne folk er det at Jesus siger i Matt. 7,21: Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.

Jesus siger i John. 16, 8-9 sådan om talsmanden (Helligånden): når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.  Om synd: at de ikke tror på mig; (Understreg-ningen er min)

Når jeg spørger et menneske: ”hvorfor tror du ikke på mig?” så mener ikke "hvorfor tror du ikke på at jeg findes" nej jeg jeg mener "hvorfor tror du ikke på det jeg siger?" Og det er egentlig det synd er: At sætte spørgsmålstegn ved det Gud siger i sit ord!

Frelsende tro er ikke bare en intellektuel accept af at Jesus døde en stedfortrædende død i vores sted for senere at genopstå fra de døde. Det tror katolikker også, men de er ikke bibeltro kristne, for de tror at de bliver frelst ved hjælp af sakramenter og bodsgerninger, og de har lagt megen menneskelære (skriftet magistrarium) oven i Guds ord. De hævder at paverne er ufejlbarlige når de udtaler sig om læremæssige ting, så hvis der er uoverensstemmelse imellem magistrarium og Bibelen, så er det magistrarium, der egentlig er Guds ord. Sådan siger de, men nej det Gud spejder efter er om vi sætter lid til Hans ord, hele Hans ord og Hans ord alene! Derfor siger Jesus i Johs. 14, 23-24: "Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig."

Og Jesus siger yderligere i Johs. 8,51:

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.«

 Siger jeg at man skal være højt uddannet teolog med en fejlfri dybdegående forståelse af alle detaljer i Guds ord (Bibelen) for at blive frelst? Nej jeg siger bare at frelse forudsætter at man aldrig nogensinde siger til sig selv eller til andre, som slangen (djævelen) Sagde til Eva: ” Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?” Den fysiske frugt på kundskabens træ er et billede på vildledende åndelig føde, som tiltaler menneskers stolthed og iboende ønske om at være sin egen herre og gud.

Vi læser i 2. Kor. 5,4 - 5: mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet. Og den, som har sat os i stand til det, er Gud, der gav os Ånden som pant.

Den, der er født af Gud har altså fået Helligånden (sandhedens ånd, som minder os om alt hvad Jesus lærte), og Helligånden vil med sikkerhed advare det menneske Han bor i, når vedkom-mende bliver udsat for vildledende tale (usund åndelig føde) Det kræver ikke en høj teologisk uddannelse, det kræver bare villighed til at høre efter når Helligånden advarer, og så at reagere på advarslen.

Det hebræiske ord for tro

beskriver en tro, der fører til handling

 Vi kommer ikke uden om  til slut også at tale lidt om, hvad en frelsende tro gør ved et menneske, og hvilken indflydelse den har på vedkommendes livsførelse: Det hebræiske ord for tro betegner som nævnt en tro, der fører til handling.

Det er sikkert forklaringen på at Jesus siger i Matt. 7,16-17: På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter.

Hvis man kommer til et træ, der bærer appelsiner, så vil man jo ikke konkludere at det er et æbletræ, og et menneske, der lever et liv og taler på en måde, der bringer ære til Gud, er højest sandsynligt en genfødt Jesu discipel, hvorimod den, der lever et liv, og taler på en måde der vanærer Gud højest sandsynligt ikke er en genfødt Jesu discipel der elsker Guds ord. og som derfor er Jesu medarving til Guds rige. Jesus siger jo i Matt. 5,16:Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Alle, som kender Bibelen bare en lille smugle, ved at intet menneske bliver frelst af gerninger! Alligevel siger Jesus i Matt. 25, 31-46:Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.« Jesus siger ikke her at mennesker bliver frelst fordi de gør barmhjertighedsgerninger, nej Han fortæller at man kan se hvilken slags ”træer” de er ud fra deres handlemåde (deres frugter). Er de gode sande kristne, eller er de  kulturkristne eller religiøse kristne, der bare siger Herre Herre til Jesus?

Erik Metaxas gav på et tidspunkt en god undervisning om netop den side af det kristne budskab. Den undervisning

kan du se  ved at klikke her.